6. Samfundsaktiviteter

Samfundsaktiviteter handler om virksomhedens involvering i samfundet lokalt, nationalt eller internationalt. I kan arbejde med samfundsaktiviteter på mange forskellige måder.

I dette kapitel findes bl.a. en inspirationsliste med aktiviteter, som I kan se nærmere på. Inden I sætter aktiviteter i gang, skal I vurdere, hvilke der er relevante for jeres virksomhed. Det kan fx være relevant at give pengegaver og andre former for assistance som reaktion på opfordringer fra velgørende organisationer. Virksomheden kan også vælge at stille lokaler til rådighed ved fx at give en velgørende organisation mulighed for at afholde møde i virksomhedens lokaler.

Det følgende kapitel vil fokusere på aktiviteterne inden for samfundsstøtte og -investeringer, samt samarbejde med uddannelsesinstitutioner.

Mange virksomheder arbejder med samfundsstøtte i form af sponsorering, dvs. at virksomheden donerer penge til velgørende formål, begivenheder, kultur eller sportsklubber. Sponsorering sker ofte med den hensigt at opnå mediedækning og fremme virksomhedens omdømme. Nogle virksomheder engagerer medarbejderne ved at matche medarbejderdonationer til udvalgte formål.

Virksomheder kan også bidrage til samfundet ved at muliggøre frivilligt arbejde og lade medarbejderne bruge tid på at arbejde for velgørende formål, eksempelvis som bestyrelsesmedlem på skoler, i sportsklubber eller i fonde.

Herudover kan I opfordre til deltidsprojektopgaver, fx ved at frigøre medarbejdere i betalt arbejdstid for at de kan udføre et specifikt velgørende projekt. Det kan fx være rundvisning af skolebørn eller vejledning til andre ansatte med behov for støtte (se også mentorordningen, som er beskrevet under medarbejderaktiviteter).

En anden måde I kan arbejde med samfundsaktiviteter på er at samarbejde med uddannelsesinstitutioner, dvs. tilbyde lærlinge-, elev- og praktikpladser eller lave projektsamarbejder med studerende fra universiteter og handelshøjskoler. Virksomheden kan også afholde skolebesøg på virksomheden, eller tage ud på skoler og fortælle om udvalgte emner. Overvejelser omkring samarbejde med uddannelsesinstitutioner vil blive behandlet sidst i dette kapitel.

6.1. Hvad er strategiske samfundsaktiviteter?

At arbejde strategisk med samfundsaktiviteter betyder, at I skal vurdere, hvad jeres virksomhed kan få ud af at arbejde med samfundsaktiviteter. Umiddelbart er der en række relevante ting, I kan overveje. Eksempelvis kan I overveje at arbejde med samfundsaktiviteter, hvis jeres virksomhed har stor betydning for lokalsamfundet, eller hvis I sælger jeres produkter i lokalsamfundet. Samfundsaktiviteter kan give jeres virksomhed at godt omdømme i lokalsamfundet, og dermed gøre det nemmere at rekruttere og fastholde medarbejdere. I kan også udvikle medarbejdernes kompetencer gennem velgørende projekter. 

6.2. Effekten af strategiske samfundsaktiviteter

Der kan være mange forskellige grunde til, at virksomheder ønsker at arbejde med samfundsaktiviteter, og det er en fordel på forhånd at afklare, hvad I kan få ud af de aktiviteter, som I vælger at lave. Følgende er eksempler på årsager til at arbejde med samfundsaktiviteter:

• Gøre virksomheden til en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne, og gøre de nuværende medarbejdere stolte af deres arbejdsplads
• Bidrage til nye erfaringer og læring i virksomheden ved at arbejde med organisationer og områder, som virksomheden ikke har arbejdet med før. Dette kan i mange tilfælde bruges fremadrettet i virksomhedens udvikling
• Sikre tilstedeværelsen af ressourcer, som I har brug for, i jeres lokalsamfund – kvalificeret arbejdskraft eller udviklingsmuligheder for samarbejdsvirksomheder.

6.3. Hvad gør de andre?

CASE: FRØS HERREDS SPAREKASSE

Frøs Herreds Sparekasse er et lokalt pengeinstitut i Syd- og Sønderjylland med otte filialer og 105 ansatte. De er et godt eksempel på, hvordan engagement i lokalsamfundet kan betale sig, hvis det integreres med virksomhedens øvrige strategi. Sparekassen har en klar holdning til at de penge, de tjener, skal arbejde i lokalområdet. Derfor laver de en lang række arrangementer, som er ganske utraditionelle for et pengeinstitut: i 2005 arrangerede de en globaliseringskonference med statsminister Anders Fogh Rasmussen som hovedtaler, der satte fokus på, hvordan den nye, globale virkelighed påvirker regionens erhvervsliv. Der kom ikke mindre end 1429 tilhørere. Et foredrag om et mere sundt liv i balance trak 800 lokale tilhørere. Sparekassen sponsorerer desuden 157 lokale sports og kulturforeninger, eksempelvis Haderslev Idræts Forening, Team Esbjerg og Ribe Skak Klub. Men kan det betale sig? ”Vi kan mærke, at kunderne har en form for sympati for os som bank, fordi vi engagerer os. Vi giver lidt igen, vi tager ikke bare. Og det giver en samhørighed og en loyalitet, der går begge veje”, siger pengeinstituttets udviklingschef Flemming Simested. Det kan måles på en kundetilfredshed på hele 96 procent. Samfundsengagementet giver således loyale kunder og et godt ry. Men det giver også et lidt sjovere hverdag for de ansatte, hvilket var medvirkende til at Frøs i 2005 blev kåret til årets 2. bedste arbejdsplads.

6.4. Gode råd

Mange små og mellemstore virksomheder er allerede engageret i samfundsaktiviteter. Der kan være mange forskellige årsager til engagementet. De gode råd og arbejd selvaktiviteterne kan anvendes, når I overvejer strategiske samfundsaktiviteter.

Motivation
Overvej, hvad jeres motivation er for at lave aktiviteter i lokalsamfundet. Hvilke områder har I særligt behov for at forbedre jeres virksomheds vilkår i lokalsamfundet, og hvad vil I gerne opnå med jeres aktivitet? Fx:

• Et bedre omdømme 
• Et supplement til markedsføring og tiltrækning af nye kunder
• En attraktiv arbejdsplads for nuværende og fremtidige medarbejdere
• Andet.

Involvering
Involvér medarbejderne. Vær i dialog med medarbejderne og få deres mening i forhold til aktiviteter i lokalsamfundet. De har ofte en god viden om forhold i lokalsamfundet, og hvis der er opbakning blandt medarbejderne sikrer det en forankring i lokalsamfundet, som giver et godt udgangspunkt for virksomheden.

Identifikation
Identificér hvilke aktiviteter i jeres lokalsamfund, I med fordel kan involvere jer i.

• Find ud af, hvilke problemstillinger, der er i jeres lokalsamfund.. I kan gå i dialog med jeres medarbejdere, kunder, leverandører, de lokale erhvervsforeninger, eller de lokale myndigheder og få deres bud på, hvor jeres virksomhed kan gøre en indsats i jeres lokalsamfund.
• Kontakt lokale organisationer. Få et indblik i, hvad de beskæftiger sig med og hvordan I evt. kan have fordel af at indgå i et partnerskab sammen.
• Overvej, hvordan jeres virksomhed kan bidrage til lokalsamfundet, så det også skaber en fordel for jeres virksomhed. I kan overveje følgende:
  
  • Hvilke ressourcer/kompetencer kan I bidrage med?
  • Hvilket udbytte kan I få af aktiviteter i lokalsamfundet?
  • Hvilke aktiviteter understøtter bedst jeres kerneforretning?

6.5. Arbejd selv

I det følgende afsnit er der forslag til flere forskellige samfundsaktiviteter, som I kan arbejde videre med i virksomheden.

Arbejd selv med samfundsaktiviteter består af følgende afsnit: Afklaringsskema til at støtte lokalsamfundet Hvilke samfundsaktiviteter kan I arbejde med? Evalueringsmodel for samfundsaktiviteter Samarbejde med uddannelsesinstitutioner

6.6. Arbejd selv 1: Afklaringsskema til at støtte lokalsamfundet

Samfundsaktiviteter går bl.a. ud på, at jeres virksomheden er en engageret medspiller i lokalmiljøet. Ved at støtte jeres lokalsamfund kan jeres virksomhed opnå et positivt omdømme, og I kan skabe gode kontakter til foreningsliv, borgere og myndigheder. Det er vigtigt at udvælge aktiviteter, der passer til jeres kerneforretning og jeres værdier, når I støtter lokalmiljøet. På den måde bruger I jeres ressourcer mest effektivt, og derved får både lokalmiljøet og I som virksomhed mest ud af indsatsen,

Skemaet kan bruges til at komme i gang, og det indeholder de vigtigste ting, I med fordel kan tage stilling til. Det kan selvfølgelig tænkes, at jeres virksomhed står over for andre udfordringer, som I også må tage hensyn til.

	Kommentarer
1. Overvej formålet med at støtte lokalsamfundet – fx: a) Give virksomheden et bedre omdømme i lokalsamfundet b) Afhjælpe specifikke problemer i lokalsamfundet c) Øge kendskabet til virksomheden i lokalsamfundet d) Indflydelse på lokalsamfundet e) Skabe et netværk i lokalsamfundet f) Andet
2. Afklar, om I allerede støtter lokalsamfundet og hvordan
3. Find ud af, hvem der skal tage initiativet til at støtte lokalsamfundet – fx: g) Leder h) Specifik medarbejder i) Andre
4. Identificér, hvilke muligheder I har for at støtte jeres lokalsamfund fx: j) Specifikke problemer i lokalsamfundet som jeres virksomhed har mulighed for at afhjælpe k) Samarbejde med kulturelle foreninger, eksempelvis teater- eller kunstforeninger l) Erhvervspraktikanter fra lokale folkeskoler m) Samarbejde med kommunen, eksempelvis om at tage imod og hjælpe unge, der har problemer n) Støtte lokale sports- eller idrætsklubber o) Samarbejde med lokale skoler, eksempelvis foredrag på folkeskoler p) Andet
5. Vurdér og prioritér, hvor jeres virksomhed har størst mulighed for at støtte jeres lokalsamfund i forhold til det mål, I ønsker at opnå
6. Opstil konkrete mål for den støtte jeres virksomhed vil yde
7. Evaluér,om virksomheden igennem støtten til lokalsamfundet har opnået de udvalgte mål

Inspirationskilde: Community Mark

I det følgende afsnit kan I finde hjælp til at afklare hvilke aktiviteter, der er relevante at arbejde med.

6.7. Arbejd selv 2: Hvilke samfundsaktiviteter kan I arbejde med?

For at lave den mest strategiske indsats må I vurdere, hvilke samfundsaktiviteter der er vigtige for jeres virksomhed. Da samfundsaktiviteter dækker over mange typer af aktiviteter, vil nogle områder formentlig være mere relevante for jeres virksomhed end andre. I skal overveje, hvilke CSR-emner der er mest relevante i forhold til jeres kerneforretning.

I kan bruge skemaet nedenfor til at afklare, hvor jeres primære fokus skal ligge.

Samfundsstøtte og -investeringer – fx:
Gør i dag	Relevant fremover
		Partnerskab med velgørende organisationer Indgå i faglige netværk for virksomheder i lokalområdet Stille lokaler til rådighed – fx give en velgørende organisation mulighed for at afholde møde i virksomhedens lokaler Udlåne udstyr – fx at tillade, at en lokal organisation bruger internt udstyr til at producere markedsføringsmateriale eller at udlåne firmabiler Give brugte ting til foreninger eller andre – fx gammelt pc-udstyr eller møbler Andet __________________________________________
		Bidrag og sponsorering – fx: Donere/forære penge til velgørende formål Pengegaver og andre former for assistance som reaktion på opfordringer fra velgørende organisationer Sponsorere begivenheder i lokalsamfundet Støtte lokale sports- eller idrætsklubber Samarbejde med kulturelle foreninger, eksempelvis teater- eller kunstforeninger Andet __________________________________________
		Frigive medarbejdertid til involvering i velgørende arbejde – fx: Muliggøre frivilligt arbejde og lade medarbejderne bruge tid på at arbejde for velgørende formål – fx som bestyrelsesmedlem på skoler i sportsklubber eller i fonde Opfordre til deltidsprojektopgaver – fx ved at frigøre medarbejdere i betalt arbejdstid, for at de kan udføre et specifikt velgørende projekt. Det kan fx være rundvisning af skolebørn Andet __________________________________________
		Samarbejde med uddannelsesinstitutioner – fx: Erhvervspraktikanter fra lokale folkeskoler Tilbyde lærlinge-, elev- og praktikpladser Projektsamarbejder med studerende fra universiteter og handelshøjskoler Skolebesøg på virksomheden Samarbejde med lokale skoler, eksempelvis foredrag på folkeskoler Andet __________________________________________

6.8. Arbejd selv 3: Evalueringsmodel for samfundsaktiviteter

For at arbejde strategisk med samfundsaktiviteter er det vigtigt at evaluere udbyttet af disse aktiviteter. Modellen nedenfor kan I bruge til at evaluere jeres samfundsaktiviteter. I kan både bruge modellen til at vise jeres interessenter resultatet af jeres samfundsaktiviteter, og til at vurdere effektiviteten af jeres samfundsaktiviteter internt i virksomheden.

Under input noteres, hvor mange ressourcer I har brugt på en bestemt aktivitet, mens der under output noteres, hvilke resultater virksomheden har opnået ved aktiviteten. Herunder også hvilke ressourcer, der er kommet ind til aktiviteten fra andre kilder end jeres egen virksomhed.

Det kan naturligvis være svært at sætte præcise tal på den slags, men modellen giver et overblik, der er godt til at få en fornemmelse for resultatet af aktiviteten.

På hjemmeside www.lbg-online.net, kan I læse mere om modellen og se eksempler på, hvordan andre virksomheder har brugt modellen.

	INPUT	OUTPUT
	Ressourcer (ydelser, tid eller penge)	Ressourcer fra andre kilder end jeres egen virksomhed	Nytten for lokalsamfundet (fx antal mennesker som opnår fordele gennem programmet)	Nytten for jeres virksomhed
Velgørenhed
Investeringer i lokalsamfundet
Initiativer i lokalsamfundet som direkte støtter jeres forretning

6.9. Arbejd selv 4: Samarbejde med uddannelsesinstitutioner

Der er mange muligheder, hvis I ønsker at samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner såsom folkeskoler, gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler, universiteter og mange andre. Dette afsnit fokuserer på udvalgte måder, som I konkret kan samarbejde med studerende fra højere læreanstalter på, men mange virksomheder har også fået meget ud af at arbejde med folkeskoler og handelsskoler i lokalsamfundet.

PRAKTIKANTER FRA ERHVERVS- OG TEKNISKE SKOLER

Ønsker jeres virksomhed en praktikant fra handelsskoler eller tekniske skoler, kan I tilbyde praktikplads i en af de obligatoriske praktikperioder under uddannelsen. Der gælder specifikke regler for sådanne praktikperioder. I kan finde yderligere informationer under erhvervsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk . I kan også se nærmere på www.praktikpladsen.dk, hvor det er muligt at finde elever og praktikanter fra erhvervsuddannelserne. Her er det også muligt at tilmelde sin virksomhed, så praktikanter og elever kan finde frem til jeres virksomhed i deres søgen efter pladser. På hjemmesiden er der også en række links til andre steder, hvor det er muligt at finde elever eller praktikanter fra mange forskellige slags uddannelser. Der findes mange muligheder for at få praktikanter eller elever for alle typer af virksomheder. Erhvervsskolerne og de tekniske skoler står ofte med et stort behov for virksomheder, der kan tilbyde pladser til deres elever. Næsten alle uddannelsesretninger på disse institutioner har obligatorisk praktikforløb for deres elever. Hvis I vil samarbejde med lokale skoler, vil det medvirke til, at I bliver synliggjort. At tage praktikanter eller elever kan også være en måde at lette rekrutteringen af nye medarbejdere på. Ofte vil der i løbet af en praktikperiode være god mulighed for, at praktikanten og virksomheden kan se hinanden an. Hvis det har været en god oplevelse for begge parter, kan I som virksomhed jo vælge at tilbyde ansættelse til eleven/praktikanten.

Fokus på samarbejde med universiteter, tekniske universiteter og handelshøjskoler
Der er flere måder jeres virksomhed kan samarbejde med de højere læreanstalter på – vi har valgt at sætte fokus på disse to:

• Praktikpladser til studerende ved landets universiteter, tekniske universiteter og handelshøjskoler
• Projektsamarbejde med studerende ved landets universiteter, tekniske universiteter og handelshøjskoler.

Som skrevet tidligere, så skal det overvejes, hvad I ønsker at få ud af aktiviteten, hvis I vælger at sætte noget i gang. Ved at samarbejde med universiteter og handelshøjskoler kan jeres virksomhed opnå en række fordele, heriblandt kontakt til studerende, allerede inden de er færdiguddannede, hvilket er med til at sikre stabil rekruttering af medarbejdere til virksomheden. Herudover får I nye øjne på jeres virksomhed. Det kan føre til, at I begynder at sætte spørgsmålstegn ved gamle vaner og rutiner og bliver i stand til at organisere virksomheden på en ny og bedre måde. Uddannelsesaktiviteter er på sigt en god investering i samfundet, da det øger det generelle kompetenceniveau.

Praktikanter
Der er mange muligheder for at få en studerende fra en af landets højere læreanstalter i praktik i jeres virksomhed. Mange studerende på de videregående uddannelser vil gerne i praktik i en virksomhed under deres uddannelse. Det skyldes ofte, at de derved får mulighed for at bruge nogle af de kompetencer, de har opnået på studiet. Ved at tilbyde praktikpladser kan jeres virksomhed både være med til at øge de studerendes kompetencer og samtidig få ekstra arbejdskraft i en periode. Praktikanter er en ekstra ressource, der kan bidrage med nye vinkler og understøtte de daglige arbejdsopgaver. Praktikanten kan fx assistere ved planlægning og implementering af projekter.

Som praktiksted skal jeres virksomhed give praktikanten arbejdsopgaver der svarer til, hvad en nyuddannet kandidat forventes at kunne løse. Der er dog den forskel, at I som praktiksted skal kunne give den nødvendige rådgivning og vejledning undervejs.

Via praktikanter får virksomheden adgang til kvalificeret arbejdskraft og adgang til den nyeste viden inden for jeres forretningsområde. Derudover får I mulighed for at profilere jeres virksomhed som en attraktiv arbejdsplads over for de næsten færdiguddannede kandidater.

Skemaet beskriver de skridt I kan tage for at finde en egnet praktikant til virksomheden.

Skema 4: Ansæt en praktikant

Aktivitet	Kommentarer
1. Identificér formålet med at ansætte en praktikant – eks.: a) Gøre opmærksom på virksomheden blandt nyuddannede b) Skabe et bredere netværk blandt visse faggrupper c) Afprøve medarbejdere med en anden profil eller andre kompetencer, end I normalt har ansat d) Som redskab til at rekruttere medarbejdere e) Andet
2. Find ud af, hvilke slags opgaver, I ønsker praktikanten skal være med til at løse – eks.: a) Specifik opgave, der skal løses b) Indgå i en afdeling på lige fod med andre medarbejdere c) Være ansat på et specifikt projekt d) Andet
3. Find ud af, hvem der skal have ansvaret for rekrutteringen af en praktikant i jeres virksomhed – fx: a) Personalechef b) Nærmeste leder c) Projektleder d) Andre
4. Find ud af, hvor I kan finde en praktikant med den profil I søger – eks: København og Sjælland: a) Københavns Universitet, Erhvervskontakten b) Roskilde Universitetscenters Centrale Praktikordning c) Handelshøjskolen i København, Career Center Fyn og Sønderjylland: a) Syddansk Universitet, Karriere Centret Jylland: a) Ålborg Universitet, Erhvervsforum b) Århus Universitet og Århus Handelshøjskole, Projektzonen
5. Overvej, hvem der skal være kontaktperson for praktikanten under forløbet – fx: Det er vigtigt, at praktikanten har en fast kontaktperson under hele forløbet. Kontaktpersonen skal introducere praktikanten til virksomheden, yde vejledning og hjælp under forløbet og sørge for at evaluere forløbet sammen med praktikanten a) Afdelingsleder b) Personalechef c) Medarbejder d) Projektleder e) Andre
6. Overvej, hvilke rammer praktikken skal foregå under – eks.: a) Praktiksteder er ikke forpligtede til at betale praktikanter løn under praktikopholdet. Men en mindre løn kan dog være med til at vise praktikanten, at I sætter pris på hans/hendes arbejde b) Hvilke fysiske rammer har I mulighed for at stille til rådighed? Skrivebord, kontor, pc etc.? c) Andet?
7. Lav et praktikantopslag på baggrund af de overvejelser, I har gjort jer Se inspirationsliste nedenfor til udarbejdelse af et praktikopslag
8. Overvej, hvordan praktikforløbet skal evalueres Det er en god idé at evaluere forløbet løbende sammen med praktikanten. Det kan hjælpe til, at både jeres virksomhed og praktikanten får mere ud af forløbet

Inspirationskilder: www.praktik.aau.dk, www.praktik.ruc.dk www.erhverv.hum.ku.dk

Projektsamarbejder
Mange virksomheder har projekter liggende i skuffen, som ingen har tid til at arbejde med. Eksempelvis kan mange virksomheder have fordel af at undersøge, om deres produkter matcher målgruppens forventninger, eller at undersøge om kommunikationen i virksomheden kan forbedres eller noget helt tredje.

Hvis I har sådanne projekter, kan det være en god idé at kontakte en gruppe studerende fra et af landets universiteter og tilbyde dem at lave et projekt i samarbejde med jeres virksomhed. På den måde får I både løst en opgave, I ellers ikke havde tid til, og de studerende får en værdifuld erfaring i deres uddannelse. I kan enten selv definere et projekt, som I gerne vil have, at de studerende laver, eller I kan lade de studerende inspirere jer til en problemstilling.

Projekter med studerende kan fx handle om:

• Kommunikation og pr-virksomhed
• Økonomiske problemstillinger
• Organisationsanalyse
• Produktudvikling
• Logistik og optimering
• Teknologiske og miljømæssige undersøgelser
• Segmentanalyse og markedsstrategi.

Nedenstående skema kan bruges som en arbejdsplan til at sætte et projektsamarbejde i gang.

Skema 5: Projektsamarbejde med studerende

Kilde: www.projektporten.dk, http://www.samf.ku.dk/vb/

Denne side er kapitel 6 af 11 til publikationen "Overskud med Omtanke".
Version nr. 1 af 16-11-2006
Publikationen kan findes på adressen http://www.eogs.dk/graphics/publikationer/index.htm
© Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2003